varme farver

I terapiforløbet arbejder man med indlevelse i farve, form og motiv, og udtrykker dem i sit eget maleri. Kunstterapien giver en oplevelse af at stå midt i sin egen udvikling hvor man får muligheden for at påvirke sin situation, udvikle sin egen kreativitet og komme ind i sin følelsesmæssige verden.

Erfaringerne i malerprocessen kan have en stærk indvirkning på personens bevidsthed og kropslige processer. Den kunstneriske proces virker befriende, formende og afbalancerende på personen. At male med lyse, flimrende farver på vådt papir øger varmen og flow i kroppen. Følelserne bringes op i overfladen og bliver forløst. Dermed mindskes spændingerne i kroppen og man føler sig lettet og gladere.